5:2 kuren information, opskrifter, bøger og apps

Dagbog (31)

5:2 de sidste 2 uger

Så er jeg igang med 5:2 fasten igen efter en lang pause.
Jeg er startet med fastedage mandag og onsdag og de sidste 2 uger er gået uden problemer.
Jeg vil dog gerne indrømme, at den første fastedag var temmelig hård at komme igennem, og at mine tanker var meget mad bevidste:-)
Jeg overvejer om jeg skal prøve 4:3 i en periode, og vil gerne hører om andre har erfaringer med denne form?
Read more…

En temmelig hård faste uge

Denne uge har været temmelig hård omkring fasten, da jeg valgte at prøve lidt nyt.

Mandagen var en almindelig faste dag, som forløb uden problemer og med normal energi level og humør.

Torsdag aften ændre jeg så mit faste forløb til at afprøve noget nyt. Jeg spiste sidste gang torsdag aften og derfra drak jeg kun væske frem til søndag middag, så fasten varede 60 timer i træk.

Fredag var fasten uden problemer, men allerede lørdag morgen til Yoga var jeg svimmel og måtte sørge for at drikke mere væske. Jeg havde 3 undervisninger lørdag formiddag, som forløb med stor energi og mærkede ikke svimmelhed eller sult der. Søndag morgen var morgen Yogaen kun en 1/2 time, da jeg ikke var fuld af energi og kunne mærke træthed i kroppen.

Jeg overvejede at faste hele søndagen, men til frokost var energi level bare for lavt til at kunne undervise til 16.30 uden brændstof. Så klokken 12.00 spiste jeg en lakse sandwich, som øjeblikkelig gav et energi boost og lidt bedre humør.

Så det var ikke en 5:2 eller 4:3 faste uge, men jeg har lært lidt mere omkring fasten og dens påvirkning på energi og humør.

Read more…

En hård uge på 5:2 kuren

Denne uge var første fastedag om mandagen og det var 4. fastedag inden for 7 dage.
Mandagen var ikke nem at gennemføre og til aftens Yoga træning kunne jeg mærke lidt svimmelhed. Efter træningen var der ikke meget energi tilbage i kroppen og resten af aften foregik i sofaen, med en god film.
Anden fastedag var onsdag og det var en hård dag at komme igennem. Jeg var på arbejde, hvor dagen var travl og sen eftermiddag tog jeg en hård Yoga time, hvor jeg kunne mærke lidt svimmelhed, når jeg lavede skift i stillingerne. Dagen sluttede med at undervise i Vordingborg og jeg var først hjemme klokken 22.
Jeg kunne tydligt mærke svimmelheden og lagde mærke til at mit humør var meget svingende. Dette tolker jeg til at jeg nok ikke har fået nok at drikke i løbet af dagen.
Jeg gik i seng efter en film og så frem til morgenmaden.
Read more…

Ugen gik fra 5:2 til 4:3 faste

Så fik jeg også prøvet en 4:3 faste uge, som faktisk ikke var så slem at gennemføre.

Denne uge har jeg fastet mandag, torsdag og lørdag. Den sidste faste dag var lidt svær at gennemføre, da dagen bestod af træning fra 10-18, så der blev forbrugt mange kalioer og sidste på dagen var sulten temmelig stor.

Alle tre fastedage er gennemført uden at spise noget mad og kun ved at drikke vand, Cola Zero og lidt kaffe.

Jeg skal nu overveje om jeg vil prøve at fortsætte med at afprøve 4:3 kuren eller om jeg går tilbage til 5:2 kuren. 4:3 kuren virker klart hårdere at gennemføre.

Det er morgen nu og jeg glæder mig til morgenmaden.

Read more…

Ugen er gennemført på 5:2 kuren

Jeg skulle have fastedag onsdag, men valgte at rykke den til torsdag, da jeg fik det problem som hedder "social mad".

Kort fortalt så vil man often komme ud for, at den planlagte fastedag bliver rykket fordi hverdagen ændre sig. I mit tilfælde arbejder jeg sammen med andre IT konsulenter og i vores brenche er netværket en stor del af vores dagligdag. Så møder over en frokost sker ofte og er ikke altid planlagt på forhånd.

Så torsdagen var jeg en tur i Odense med jobbet og valgte igen at drikke vand, the og kaffe hele dagen, uden at spise noget.

Da det var en travl dag gik tiden hurtigt og jeg underviste om aften, så dagen sluttede først klokken 21.30. Det gav mig ingen tid til at føle sulten.

Her til morgen er jeg dog temmelig sulten og glæder mig til morgenmaden, som skal nydes langsomt.

Hvordan takler i andre "Social mad" i hverdagen og weekenden?

Read more…

5:2 fastetid igen

Efter en lang periode uden fasten, var det tid til at begynde igen.

Denne gang prøver jeg at undgå al mad, da jeg ikke gider tælle kcal på fastedage, så alle kcal vil kommer igennem drikkevare.Dagen var ikke slem og først om aften var sulten fremme og lokke. Sulten tabte til lidt the, vand og juice og det var nok til at lukke for lokkeriet.

Det er nu tirsdag morgen og jeg glæder mig til at spise Sushi til frokost og lægger næste fastedag onsdag.

Read more…

Opskrifter i massevis 5:2 Faste

Når du har været på 5:2 Faste i en periode, kommer der efterhånden en lang række af opskrifter, der er spændende at skrive ned, og få fortalt andre om. Derfor overvejer jeg allerede nu at dele mange af vores opskrifter her fra hjemmet med jer herinde. Det kunne være rart at høre fra jer, og finde ud af hvad folk siger til det? – har i selv opskrifter vil det også være interessant at læse dem.

Morgen, middag og aften

Der findes et hav af opskrifter, som kan tilpasses 5:2 Faste, og så er der selvfølgelig de opskrifter som blot er lavet til denne form for livsstilsændring. Det handler om at være kreativ, finde ud af hvad der virker for en, og så ellers udnytte, at det kun er 2 dage om ugen, hvor du reelt skal faste.

Det gør det også lettere at give dig tid til at finde de gode opskrifter, som du bliver mere end glad for efterfølgende. En ting er helt sikkert – her i vores hjem, er der begyndt at blive brugt langt mere blomkål end tidligere – det er ikke mindst takket være den fantastiske blomkålspizza, der har vundet vores hjerter.

I den kommende tid, vil det blive muligt at finde en lang række af opskrifter til morgen, middag og aften, hvor du også samtidig kan finde gode fifs til at spice nogle af de forskellige retter op. Det kan være med en lille smagsforstærker, noget krydderi eller noget helt tredje, som har vist sig at have en god effekt i forhold til 5:2 Faste og mæthedsfornemmelsen på fastedage.

Der kan være mange forskellige retter at begynde dagen med, og allerede her kan du selv være med til at gøre en stor forskel. For vælger du at komme med et par input, kan det jo netop være med til at komme med den morgenmadsopskrift, som kan ændre på flere andre menneskers morgenmadsrutiner.

Det er altså ikke kun dig selv, det handler om. Det handler lige så meget om de mennesker du har med at gøre i dagligdagen. Tænk hvis du kan være med til at gøre en forskel for dem, som er med til at forøge deres kvalitet af livet. 

Vi har kun fået et liv i gave – det handler om at leve det bedst muligt. For at leve det bedst muligt, vil du have mulighed for at starte på 5:2 Faste.  Vil du gerne i gang – så start lige her med at komme i gang – du kommer ikke til at fortryde din start på 5:2 Faste.

Read more…

5:2 Faste – kvinder og mænd

I dagens samfund, hvor der bliver talt meget om ligestilling, er det sjovt at se hvor mange af hvert køn, der er i gang med 5:2 Faste. Mange af de steder hvor du har mulighed for at læse om det eller søge info om det, står det meget klart, at der er et klart overtal af kvinder i forhold til 5:2 Faste. 

Her tænker jeg hurtigt hvordan det kan være? Er det fordi der er langt flere kvinder som altid er på en eller anden form for slankekur, eller er det fordi mænd bare ikke offentligt har lyst til at vise hvordan og hvorledes tingene hænger sammen. Kigger man på de mange kure rundt omkring, ser hvem der køber Skyr og proteinpulver ude omkring på nettet, er det tydeligt at se, at der er mange mænd, der også deltager.

Jeg har set tal på forummer, hvor det er helt op til 91% af de deltagende, der er kvinder, og det undrer mig egentligt meget, at der kan være så stor forskel. Det som jeg ikke troede var at tabu mere, har jeg så fundet ud af, stadigvæk er en eller anden form for tabu – da mændene er markant i undertal.

Hvorfor er det sådan

Med 5:2 Faste, hvor det er en livsstilsændring som er i gang, kan det undre mange inklusive jeg selv, at der er så mange mænd, som ikke åbenlyst fortæller at de er i gang med at tabe sig. Har du set og fulgt med i TV det sidste stykke tid, har det også været muligt at følge med i at en mand ved navn John, tabte sig meget under 5:2 Faste.

Det er jo et synligt bevis på, at 5:2 Faste også fungerer for mænd. I nogle tilfælde tror jeg faktisk at du som mand vil have lettere ved at tabe dig med 5:2 Faste. Om det er rigtigt eller ej, vil jeg gerne prøve at høre jer om. Hvordan ser i på denne tese, er der noget om det eller er det bare noget som jeg har insinueret på en helt forkert baggrund.

Start op med 5:2 Faste

En ting er helt sikkert – det er aldrig dumt at starte op med 5:2 Faste – og finde ud af hvor meget du kan tabe dig. Det er dit valg, din fremtid og dine ekstra kilo du skal gå rundt med. Kom derfor i gang allerede i dag – start her.

Read more…

Gode vaner – begynder det ved børnene

Når der er tale om livsstilsændringer, som 5:2 Faste er, kan et godt spørgsmål at stille sig selv være, hvorfor det er nødvendigt at komme i gang med et vægttab, og er der noget bagvedliggende, der også skal kigges på. Det er ikke altid, at det bunder ud i en masse bagvedliggende ting, dog kan nogle gange være forklaringen på hvorfor det gik så galt med vægten, som det gjorde.

Det er langt fra alle på 5:2 Faste, der har behov for et vægttab på mange kilo, og dem der har, finder hurtigt ud af, at det er en god måde at tabe sig på. Bliver det kombineret med motion, gerne et par gange eller tre om ugen, så er det virkelig en god vej til en varig livsstilsændring. Uanset om det kun er få kilo eller flere kilo du vil af med – er 5:2 faste en god måde at gøre det på.

Tilbage til overskriften – begynder det ved børnene – giver du dem gode vaner fra starten af, hvad kommer det så til at betyde for dem. Dermed ikke sagt at børnene skal gå i gang med 5:2 Faste – blot at de tænker over hvad de spiser, hvor meget de spiser, og at de også kommer ud og får dyrket jævnligt motion.

Kommer du selv af sted med dem? Gerne 1 gang om ugen, vil det helt klart være med til at skabe stærkere familiebånd, hvor hele familien er samlet om noget. Det er ikke altid at det kan lade sig gøre – udnyt det, når det er en mulighed, i kommer til at blive meget glade for det på lang sigt.

De gode vaner

Er der noget rigtigt i at implementere forholdsvis gode vaner ved sine børn allerede tidligt, så man er nogenlunde sikker på, at de tager dem med sig videre i deres liv. Det synes jeg er det, om det er alle som er enige med mig, er jeg ikke lige så sikker på. Hvad angår 5:2 Faste er det ikke dette som børnene skal have som gode vaner – det er mere i al almindelighed, med nok motion, viden om maden og hvad der ellers kan være godt for børnene. 

Kom med jeres input, og gerne med en vinkel, der kan holdes op med 5:2 Faste. Jeg vil se meget frem til at modtage jeres input – måske vi kan få en god debat i gang om emnet.

Read more…

Blomkålspizza – guf på en fastedag

I skrivende stund, er der faktisk en bag mig, der rumsterer i køkkenet, og er i fuld gang med at lave en lækker blomkålspizza. Det er ikke så dårligt en søndag aften, hvor den ellers har stået på arbejde det meste af dagen i egen virksomhed, samtidig med at der er blevet ordnet en række huslige ting. Hvordan har din weekend været, og har den været i 5:2 Fastens tegn.

Tøvejret er også for alvor kommet til landet, og derfor skal der også snart investeres noget tid i at komme udendørs igen. Det har simpelthen været for kold i alt for lang tid, og når du kan se græsset igen, er det blot den ene fod foran den anden og så af sted. Hvordan har du selv gjort det, har du været ude at løbe en masse, eller kommer du fra en landsdel, hvor sneen ikke har været så toneangivende som i det nordjyske. 

På vej hjem fra arbejde, har jeg flere gange set folk falde, og det er ikke noget man ønsker, der sker for ens værste fjende. Det glatte føre har været for meget, og det er bare ikke mig at løbe i sådan et vejr.

Tilbage til 5:2 Faste, som jo er det jeg gerne vil skrive endnu mere om lige her. Der er mulighed for mange slags fyld på sådan en blomkålspizza, og derfor er jeg også nysgerrig efter at vide, hvad det er i andre putter på den, eller er det kun her i familien vi er glade for blomkålspizza, når der er fastedag under 5:2 Faste.

Det er ikke sjældent, at børnene også råber lækkert, når de får at vide, at det er en blomkålspizza vi skal have, og det havde jeg virkelig frygtet for, men der blev alle mine fordomme godt nok gjort til skamme. Det er jo blot dejligt at opleve, at en blomkålspizza lavet specielt til 5:2 Faste får så hurtige ben at gå på, at det er over alt forventning.

Som sagt er blomkålspizza på en fastedag, bare guf for os herhjemme. Det er fedt at vi allerede har fundet noget mad som hele familien kan enes om er det helt rigtige. Har i prøvet blomkålspizza under en fastedag i et 5:2 fasteforløb – og hvordan var succesraten hos jer.

Vi er glade for resultatet, og vi er glade for at det bare går så godt – fortsat god weekend herfra. 

Read more…

Ferie og 5:2 Faste

Nu begynder den første af årets ferier at nærme sig – det er selvfølgelig vinterferien, der her er tale om. Hvordan vil du klare den under 5:2 Faste, har du en køreplan for dagene, og er der tale om en mindre slap uge, hvor kalorierne ikke bliver talt lige så meget. Her er der ikke taget stilling til det 100% endnu – og her kommer der lige lidt bonusinfo – som blot er ment mest for sjov i forhold 5:2 Faste.

Tager du dig selv i at spise de her isvafler, der kan købes til 1 liter is, og kommer du til at tage 3 af dem, har du lynhurtigt spist over 100 kalorier. Det er lidt vildt at tænke på, når du så samtidig kan tage så meget skyr med havregryn, at du bliver mæt af det med det samme – uden at nå op på lige så mange kalorier.

Alt efter ferietype kan der også være forskel på hvad der bliver indtaget i løbet af en dag, og det ved du sikkert lige så godt som jeg. Er du i et ferieland, er det svært at holde sig væk fra alt det usunde, og børnene vil også gerne ud at spise en enkelt aften eller to. Hvordan vil du klare dette – har du selv børn – så kan det være du har stået i dilemmaet før.

Gør det let for dig selv

Der er ingen tvivl om, at hvis du planlægger din ferie i god tid, kan du også komme langt med 5:2 Faste. De 2 fastedage du skal have, skal koordineres så alle ved hvad dagene skal gå med, og derved gøre det lettere for hele familien. Samtidig er det så muligt at få noget godt mad, der giver kalorier nok til at du kan holde en hel dag.

Jo lettere du kan gøre det for dig selv, jo sjovere vil det også være at have fastedage. Det handler rigtigt meget om planlægning, og så være klar til at stå ved det, når viljestyrken bliver sat til prøve. Vil du give mig ret, eller skal der være mulighed for at løsne lidt på det i ferien – jeg er spændt på at høre fra dig, og høre om de erfaringer du har gjort dig med 5:2 Faste og ferier.

Read more…

Vælg dine kampe – 5:2 Faste

Der er altid valg at tage i nutidens samfund – det kan blot være vidt forskellige valg, der skal tages. Kigger du mod tv-fronten og de mange reality deltagere, er det helt andre valg der skal tages, end de valg, der bliver taget af folk, der ønsker at gøre noget godt for samfundet ved at give sig væk til deres arbejde, og være meget dygtige til det. 

Det er nok at sætte tingene lidt ekstra på spidsen, og hvad så – er det ikke ok at gøre det, også selv når det er 5:2 Faste, der er tale om. En livsstilsændring, der er positiv for mange os og derfor vil være det rigtige at gå i gang med, hvis du gerne vil rette op på en livsstil, som ikke just har været den sundeste.

Kan reality deltagerne ikke også være i gang med 5:2 Faste – helt sikkert, og der er måske flere i gang, som man ikke lige kender til. Uanset hvordan og hvorledes du vender og drejer det, er det noget forskelligt folk ønsker at få ud af livet, og det kan derfor også være godt at vælge sine kampe – gør det smart – du får mest ud af det på den måde.

Kampe og 5:2 Faste

Når du skal i gang med en livsstilsændring, hvor det er gennemgribende for hele dit liv, vil der helt sikkert komme nogle kampe, og her er det vigtigt at vælge de rigtige. Det kan være svært altid selv at gennemskue dem, så sørg for opbakning, og gør det så let som overhovedet muligt for dem der bakker dig op, så de altid ved hvad du ønsker at få ud af din 5:2 Faste.

Det kan være med til at gøre en stor forskel, og kan være en af de kampe der bliver vundet på vej mod en livsstilsændring, som kommer til at give dig mere overskud og velvære i hverdagen – prøv selv 5:2 Faste, du kommer ikke til at fortryde det.

Husk det er ikke alle kampe du kan vinde, heller ikke når det gælder 5:2 Faste, så der vil helt sikkert komme bump på vejen. Giv dig selv muligheden for at tage bumpene godt med, og oplev at du bliver stærkere af det efterfølgende.

Det har jeg prøvet, og mon ikke også andre har det – selv reality deltagerne har deres bump på vej mod deres mål. Uanset hvad målet er, om det er at blive berømt fordi du har været i TV, eller en varig livsstilsændring som 5:2 Faste, så kan du klare det – kom i gang allerede i dag.

Read more…

Endnu en uge - 5:2 Faste

Tiden går hurtigt, og med 4 børn og et fast arbejde, er der ikke altid lige meget overskud til at klare en ”masse ved siden af” – Jeg er sikker på ikke at være den eneste som har det på den måde, og derfor er det også dejligt en gang imellem at have lidt frirum og få clearet tankerne ved at skrive her.

Det er netop en af de ting, der gør det super spændende at blive ved med 5:2 Faste, fordi jeg ved, at I er derude, og læser med. Bare jeg kan gøre indtryk på en af jer andre, er målet for mig nået, så har jeg været med til at ændre livet for en anden person i positiv retning. Det handler om at give, og giver du nok, får du som regel endnu mere tilbage.

Det synes jeg vi er slemme til at glemme i vores lille hyggelig Dannevang, for vi er ofte gode til at kræve ind, og regne med at få meget serveret – en tillagt vane i et velfærdssamfund, hvor staten har givet meget, og ikke forventet så meget retur. Det er der blevet lavet om på siden finanskrisen, der heldigvis er ved at slippe sit tag i store dele af verden.

Hvad har alt det her med 5:2 Faste at gøre – svaret er meget enkelt – giv inspiration videre til en anden person, og vær med til at højne livskvaliteten ved vedkommende, og du er kommet meget langt. Hvordan du får gjort det, er helt op til dig at finde ud af – jeg forsøger at gøre mit bedste ved at skrive om mine oplevelser med 5:2 Faste her.

Prøv det på din måde, du kommer helt sikkert til at inspirere andre – du skal blot ønske det nok, så kommer det.

Endnu en uge

Pilen peger igen en lille smule lavere end sidst på vægten – jeg har som sagt haft en enorm travl uge, og har måttet gå lidt på kompromis med fastedagene, for at være klar nok i hovedet til nogle sene møder på mit arbejde. At det så gav succes den anden vej rundt, har givet lidt malurt i bægeret, i forhold til 5:2 Faste.

Træning er det heller ikke blevet til meget af, og det besværliggør selvfølgelig processen i forhold til at komme ned på den ønskede vægt hurtigst muligt. Dog er der så blevet købt ekstra udstyr til træning hjemme, for at veje op på det i fremtiden.

Det betyder at endnu en uge er gået med 5:2 Faste – ikke helt efter bogen – men med nye overvejelser og tanker om fremtiden, så skal jeg nok nå målet.

Read more…

Motivation - en vigtig faktor for os alle

Nu har vi alle været i gang i snart en måned med det nye år, og januar er så småt ved at nærme sig sin ende. Det betyder også at mange enten har droppet nytårsløfterne, kæmper meget med motivationen og de gode hensigter er knap så gode mere. Hvordan bevarer du motivationen, hvordan fortsætter du den rigtige kurs, og hvad kan du selv gøre, som gør det meget lettere for dig selv.

Jeg vil her prøve at komme med nogle tanker som jeg har gjort mig, og jeg føler virker – det er måske noget du kan bruge i forhold til 5:2 Faste – som jo er det vi alle er i godt i gang med herinde.

De mange muligheder og valg

Der er i dag mange flere muligheder for at komme væk fra ens fokuspunkter, og de mange valg kan gøre det svært at bevare motivationen for det du gerne ville i gang med og ændre på, da du tænkte på det til nytår. En meget let måde at bevare fokus på, er simpelthen at skrive tingene ned på en seddel, og sæt den op et sted du ser den hver eneste morgen og aften.

Jeg kender talrige eksempler på folk som har sat sedlen op på badeværelset, ved sengebordet, spejlet i gangen eller på køleskabet. Det handler meget kortfattet om, at du skal skrive 3-5 ord ned på sedlen, som du ønsker at bevare fokus på.

Du bliver på den måde hele tiden gjort opmærksom på hvad du skal have fokus på, og det er bevist flere gange, at repetition er en vigtig ting for at ændre på sine faste vaner.

En anden god ting i forhold til 5:2 Faste, er at inddrage gode venner og familie i det, så de også oplever hvor spændende det er. Det kan være med til at ændre hele familiens syn på kost, og gøre det let for jer at finde fælles mad, der kan spises. Opbakning i forhold til 5:2 Faste fra familien og gode venner kan være guld værd – specielt når du føler det er hårdt.

Flere tanker om motivationen

Der er garanteret mange flere gode råd, om hvad du kan gøre for at bevare motivationen. Dette her er blot 2 af de mange punkter som gør det muligt at fortsætte med 5:2 Faste, når det kan blive lidt hårdt, eller andre ting du gerne vil have fokus på.

Har du selv et par gode ideer eller andet, som jeg kan blive inspireret af, er du mere end velkommen til at smide det op her også.

Read more…

5:2 Faste - et lille digt

Når du starter med at faste

Er der kun dig selv at laste

Du kommer i perioder til at være sur

Indtil du passerer den forbandede mur

Det er 5:2 Faste i en nøddeskal

Lad det åbne til en ny kæmpehal

En verden der er ny og stor

Lige så stærk som hammeren fra Thor

 

Livsstilsændring der er god for dig

Jeg har oplevet at den er god for mig

5 dage hvor du spiser som du vil

Det er så let, at det er lige til

Tro på at du kan komme i gang

Faste i 2 dage kan alle klare

Tro på dig selv og sæt i gang

Det hele kommer til dig med et bang

 

Kiloene kommer til at rasle af

Overskuddet bliver større

Energien blomstrer op

Det er sådan det skal være

Read more…

2 snydedage – kan man det

Når du gerne vil gennemføre 5:2 Faste, er det vigtigt at du som mand max indtager 600 kalorier på fastedagene og som kvinde er det max 500 kalorier. De andre dage må du spise almindeligt, og har du en travl dag på arbejdet, kan du godt komme til at spise lidt for godt – har jeg selv prøvet.

Nu det er sket en enkelt gang, hvor jeg så er kommet op på 1000 kalorier på en fastedag, vil jeg høre, om der er også er andre, der har oplevet det. Hvordan har jeres reaktion været på det? For det betyder jo stadigvæk at du er langt under det normale kalorie indtag i forhold til en hel almindelig dag.

Her kan det være mellem 2000-3000 kalorier du skal have på en dag – og så bibeholder du vægten du er på. Du kommer derfor stadigvæk til at tabe dig – det kommer blot ikke til at gå lige så hurtigt, som hvis du helligede dig de max 600 kalorier.

Det kan nok komme til at ske igen, og derfor har jeg også valgt at kalde mit indlæg her for 2 snydedage – kan man det. For om jeg vil det eller ej, har jeg på fornemmelsen at dage kan blive anderledes end man lige troede, og så er det vigtigt at have kontrol, og ikke bare gå amok med kalorierne.

Det bliver spændende at se om jeg er den eneste, der tør indrømme at jeg har haft snydedage, eller hvad man nu skal kalde dem. Jeg tror der er andre derude, som godt ved, at der lige røg lidt ekstra ned, og alligevel fortsætter med livsstilsændringen, for man er jo ikke tilbage ved den måde man spiste på før.

Grunden til de ekstra kalorier

Grunden til de ekstra kalorier i dag, kom da der var heftig mødeaktivitet på arbejdet, og så var det der med at gå sukkerkold pludselig ved at blive en realitet. Dum som man er, var der så lige en Cola, der ventede på mig, og hurtigt blev den drukket. Om jeg er tilfreds med det – på ingen måde – er dog sikker på at det var med til at holde mig oppe, da jeg så senere skulle ind til et andet møde. 

Det er fantastisk at opleve hvor hurtigt dagen den går, og så huske at skrive ned, at det blev til lidt ekstra kalorier, og lidt ekstra at spise – kom du også frisk med dine oplevelser om en ”snydedag” – eller så kommer jeg godt nok til at være alene.

Read more…

Kære dagbog

Kære dagbog

Jeg har i dag brugt en del tid på at studere andre indlæg omkring 5:2 og hvad der ellers er blevet udgivet af 5:2 Faste ting. Der kom i denne uge i Familie Journalen et lille ekstra hæfte med, der udelukkende omhandlede 5:2 Faste, hvor det mere eller mindre er lagt op til kun at være en slankekur.

Det kan jeg ikke helt forstå kære dagbog – for mig, er det så meget mere end det, det er ved at blive en god radikal livsstilsændring, hvor det handler om at tænke mere over flere andre aspekter af livet også. Det synes jeg er sundt at gøre, og når du kigger på hvad andre har fået af resultater med 5:2 Faste, er der også langt flere, som netop beskriver det som livsstilsændringer og ikke bare endnu en slankekur.

For mig handler det altså om, at du har taget tyren ved hornene, og ønsker at ændre på hele dit liv, eller det er gået op for mig, at det er hvad jeg er i gang med. Der er sket så mange ting de sidste år, at jeg først nu har haft tid til at ræsonnere over det, og det må siges at være et rigtigt godt tidspunkt.

Den ene fastedag tager den anden, og det kan mærkes hvordan kiloene stiller og roligt forsvinder fra kroppen, og når der så samtidig også er blevet prioriteret lidt mere sund tid, det vil sige gåture med og uden børn, familieture i skoven, der ikke ligger mere end 200 meter væk, og en gang i mellem træning i et fitnesscenter, så peger alt i den rigtige retning.

Kære dagbog, håber du følger godt med i hvad der kommer til at ske, hvorfor det er jeg rykker så meget igennem, og hvorfor jeg bruger så meget tid sammen med dig og sundfaste her – fordi jeg er blevet fanget af 5:2 Faste, og de muligheder det giver en.

Det er en behagelig fornemmelse at tage endnu en fastedag og vide at det er den rigtige vej det går. Det er godt at smage lidt ekstra lækkert mad, når du har mulighed for at gøre det, og det er en udsøgt fornøjelse at følge med i hvad der sker for andre, der også har valgt at arbejde med 5:2 Faste.

Det var bare lige hvad jeg havde behov for at komme ud med nu, det har fyldt lidt i de sidste dage, og så er det godt at få luft for det – har jeg ladet mig fortælle.

Read more…

Træk stikket og nyd en fastedag

I en verden hvor alt skal gå hurtigere og hurtigere, er det faktisk sundt nogle gange at koble helt ud af systemet og tage en dag, der ikke er lige som alle de andre. Hvordan det kan passe ind i 5:2 Faste, er hvad du vil finde ud af ved at læse med her. Der kommer et par gode tips, et par tricks og andet jeg selv har oplevet, når jeg har gjort det.

Tænk dig at trække stikket fra morgenstunden, hvor du har mulighed for at sove længe – det er ikke tit det sker, men når det gør, så husk at nyd det ekstra meget. Det giver så også en sen morgenmad, og det er lige netop her en af fordelene er, for du kan sagtens lave en fastedag i 5:2 Faste, når du trækker stikket du.

Den sene morgenmad og kombinerede frokost kan sagtens være på ca. 200 kalorier, og måske mere alt efter hvem du er, og så har du som mand stadigvæk 400 kalorier tilbage til resten af dagen, og som kvinde ca. 300 kalorier tilbage. Vælger du at kaste dig i lag med en fordybelsesopgave, vil der være masser af plads til gulerødder, radiser eller andre kaloriefattige grøntsager.

Du kan også vælge at kaste et par film på, læse en bog eller gøre andre lignende ting, det kommer alt sammen an på hvad der passer dig bedst, også i forhold til at du vælger at trække stikket ud, og nyde den verden du er født i.

Tro på det – så sker det

Det handler meget om at tro på tingene, og tror du på en dag, hvor du kan trække stikket helt ud, så kommer det også til at ske. Det er uden tvivl en helt fantastisk fornemmelse, og det giver dig fint mulighed for at lave en fastedag i 5:2 Faste. Jeg har prøvet det et par gange, og selv om der ofte er meget travlt i forhold til mine tidligere beskrivelser herinde, så er det netop ekstra sundt for mig at gøre det – synes jeg selv.

Jeg er nu kommet et godt stykke ind i hvad man kan kalde en god rytme i forbindelse med 5:2 Faste, og det giver mig mulighed for at have overskud til at skrive dette på en fastedag. Jeg er ved at blive glad for mine fastedage, for jeg tvinger mig selv til at være endnu mere konsekvent end jeg normalt er – og det er god læring.

Når jeg kan nyde det – er der helt sikkert også andre, der har gode fastedage. Correct me if i’m wrong.

Read more…

Fastedag - once again

Der er ikke noget som en god fastedag, hvor man bare føler at tiden flyver for en, og en af dem har jeg haft i dag. Jeg skriver dette indlæg, for at fortælle jer andre, at det altså sagtens kan lade sig gøre, også uden at det føles slemt på noget tidspunkt overhovedet. Er du selv i tvivl, er det altså bare at komme i gang, for du kommer til at opleve hvordan vægten bliver sjovere og sjovere at stå op på.

Når du som jeg ikke har trænet ordentligt i en lang periode, og bare har ladet stå til med vægten, fordi madindtaget bare har været masser af chokolade og alt muligt andet usundt, er det fedt at se resultaterne med vægten. På nuværende tidspunkt i dag, er der indtaget lige godt 200 kalorier, og klokken er på vej mod de 18.00.

Jeg har ikke følt meget skidt tilpas på et eneste tidspunkt endnu, og det er simpelthen en så positiv oplevelse, at jeg bliver nødt til at skrive om det her. Jeg har arbejdet en del af dagen med en opgave til en kunde, og den er nu ved at være færdig, her er der blevet indtaget 30 gram gulerødder og ca. 1 liter vand over 4 timer.

Der er også kommet en enkel lille isvaffel ned – en vaffel til is hvor der ca. er 35 kalorier i – som var rent guf. Det tog mig lang tid at indtage den, for den blev delt over i mange mindre bidder – og det var som jeg skrev tidligere – rent guf.

Prøv det nu selv

Nu er det snart aftensmad der skal laves, og jeg ved at kæresten har udset sig en kaloriefattig omelet, jeg tror på bliver rigtig god. Hun er lidt af en magiker med maden, specielt når det er weekend, og vi har mulighed for at kræse lidt ekstra om det, så jeg glæder mig allerede og ser meget frem mod aftensmaden.

Er du ikke selv kommet i gang endnu, er der ikke nogen grund til at vente, for det bliver en stor succes for dig. Du kan hurtigt mærke forskellen på vægten, og når du så kommer til at måle din livvidde og lignende, vil du også kunne opleve en forskel der.

Hvad venter du på

Du ved nu, at der ingen grund er til at vente med at starte på 5:2 Faste – og kommer du til at nyde fastedagene lige så meget som mig, er der virkelig noget at se frem til. Det bliver gode oplevelser, en vægt der har pil nedad og spændende mad, som du vil nyde ekstra meget. 

Start NU.

Read more…

Juletiden og fastedage

Nu nærmer julen sig med hastige skridt, og har du planlagt din næste uge, så det stadigvæk kan lade sig gøre at faste? Det kan være svært i denne søde juletid, hvor der flere dage i træk kan være regulere ædegilder på vej. Er du klar til det, er du også klar til at faste, så du får fuldt udnytte af 5:2 Faste i denne periode også.

Der er jo ingen som tvinger dig til at spise igennem alle dagene, så husk at stoppe op i god tid, og smag lidt af det hele med små portioner og stop i god tid med slikket, så du ikke bliver helt proppet op med det. Med de mange fristelser i julen, kan det være svært, så det kan sagtens kræve lidt viljestyrke, at komme godt igennem dagene.

Din viljestyrke kan blive mange kilo værd

Når du skal igennem den søde juletid, er der ingen tvivl om, at det er den søde tid du også er på vej igennem. Her kan du virkelig være med til at gøre en forskel for dig selv i stor stil, specielt når du formår at bruge din viljestyrke rigtigt. Der vil konstant være fristelser, og formår du at modstå dem, vil du hurtigt mærke et par ekstra kilo ryge af.

På lang sigt kan det være med til at gøre en stor forskel i 5:2 Faste, at du også viser viljestyrke, for det er jo ikke det eneste tidspunkt på året, hvor du har mulighed for at blive fristet. Der er også andre tidspunkter end lige julen, hvor der er mange søde fristelser – så brug din viljestyrke positivt, og husk at det altid kan ses på vægten.

5:2 Faste – godt igennem julen

Der er alle muligheder for at komme godt igennem julen, for det er kun 2 ud af 7 dage du skal faste, og mon ikke der er et par dage, hvor vejret skal trækkes dybt ind, og du kan slappe af, uden at skulle tænke på alt for meget.

Det er muligt her, og der er ellers 3-4 dage, hvor den står på julefrokoster og alt det andet. Der skal være plads til din fastedage, for det er dig, der skal have kontrol over dit liv. Start med at gøre en forskel, planlæg din fastedage, og kom så godt igennem julen – jeg er sikker på at du kan klare det.

Read more…
RSS
Email me when there are new items in this category –

Nyhedsbrev

Få automatisk information omkring 5:2 kuren direkte i din mailbox. Tilmeld dig her: Tilmeld nyhedsbrev

John Martin is now a member of Sund Faste
May 17
Jørn Severinsen posted a discussion
May 6
Jørn Severinsen is now a member of Sund Faste
May 6
Lisbeth Vienberg is now a member of Sund Faste
Apr 23
Susanne updated their profile
Apr 20
Susanne is now a member of Sund Faste
Apr 20
Lotte is now a member of Sund Faste
Mar 21
Susanne Nielsen is now a member of Sund Faste
Jan 24
Erik Olsen is now a member of Sund Faste
Jan 18
Liselotte Gadving is now a member of Sund Faste
Jan 16
Trine Kepler Bentzen and Vibeke Jensen joined Sund Faste
Jan 15
Poul John Knøsgaard is now a member of Sund Faste
Sep 13, 2016
Birgit Pagh is now a member of Sund Faste
Aug 2, 2016
Martin Stendahl Dyrhøj posted a blog post
Jul 21, 2016
Martin Stendahl Dyrhøj is now a member of Sund Faste
Jul 14, 2016
Louise Nalepa is now a member of Sund Faste
Jul 6, 2016
Bente is now a member of Sund Faste
Jun 28, 2016
Hanne is now a member of Sund Faste
Feb 28, 2016
Lucie hostrup is now a member of Sund Faste
Feb 3, 2016
Berit Møller is now a member of Sund Faste
Jan 15, 2016
More…