5:2 kuren information, opskrifter, bøger og apps

All Posts (140)

Nyd de 5 dage og lev for de 2

Når du går i gang med 5:2 Faste, er der noget helt essentielt du ikke må glemme. For du har 5 dage til at leve livet som du altid gør, og så har du 2 dage til at leve livet på en ny og anderledes måde, der vil få dig til at kigge indad på mere end en måde. Det er en helt fantastisk fornemmelse at have mulighed for det – så der er ingen grund til at vente – det handler bare om at komme i gang.

Du har i løbet af en uge 5 dage, hvor du kan fortsætte med at gøre som du allerede gør, og så er der 2 dage, som rykker dig ud af din komfortzone – og de 2 dage, er nogle du kommer til at nyde mere og mere. Det er som om maden kommer til at smage meget bedre, at dine sanser bliver mere modtagelige, og du ser frem til de små lækkerier, du stadigvæk har mulighed for at forkæle dig selv med.

Når du først kommer i gang med det, er der ikke som hindrer dig også at tælle kalorier på andre dage, end de 2. Du behøver bare ikke være lige så konsekvent de andre dage, og det er netop noget af det, der har været med til at gøre 5:2 Faste så populært hos danskerne. Igen – du har 5 dage hvor du nyder livet, og så har du 2 dage hvor du lever livet – det er noget som alle bør prøve – og det virker.

Tænk sig at have muligheden for at leve livet og komme ud af sin komfortzone, uden at det virkelig ryster en. Det er da noget som alle bør være interesseret i at prøve, og når du så taber dig oven i, hvis der er behov for det, er det jo en god bonus. Det er ikke alle der har behov for 5:2 Faste, og så er der heldigvis mange andre muligheder.

Prøv at tælle dine kalorier 7 dage i træk

Når du først er kommet i gang med dine fastedage i 5:2 Faste, bliver du hurtigt fanget af det, og derfor kan du også hurtigt komme til at bruge lidt ekstra tid på at tælle kalorier alle 7 dage i en uge. Det er ikke ret meget ekstra tid, der skal til, og du vil ikke komme til at fortryde det. 

Read more…

Når du gerne vil i gang med at tabe dig, er der mange måder at gøre det på, og vil du sikre dig, at du på dage hvor du ikke skal faste, alligevel ikke kommer til at spise alt for meget, er der mulighed for at bruge Madlog.

Hvad er Madlog – det er et helt naturligt spørgsmål at komme med og der er både en kort og lang forklaring. Den korte forklaring følger lige her: Madlog er et program, hvor du kan se dit kalorieindtag pr. dag, og derfor også finde ud af hvor du ligger henne på kurven i forhold til dit indtag.

Den lange forklaring  på Madlog

Det var den meget overordnede forklaring du lige fik på Madlog, vil du gerne have en mere dybdegående forklaring på Madlog, så kommer den lige her:

Du får blandt andet et værktøj til at logge og beregne din kost og motion, hvilket hele tiden er med til at give dig et godt overblik. Det betyder at du tager kontrol over dit liv, og ved lige præcis hvad der skal til, for at du taber dig, for at du tager på, og for at du kommer derhen hvor du vil med din krop.

Det giver dig mulighed for at køre dit eget forløb og holde styr på alle aspekter i løbet af en dag. Vælger du for eksempel at spise et ekstra rundstykke en dag, kan du straks se hvor meget du skal motionere før at rundstykket er væk igen. Du kan altså hurtigt finde ud af hvad et ekstra indtag af mad betyder for dit behov for at motionere.

Der bliver kontinuerligt udviklet på Madlog, og det har eksisteret de sidste 7 år, derfor er det også af den absolut højeste kvalitet. Du har mulighed for at læse om det på trustpilot også, hvor det har fået mange gode anmeldelser.

Vil du gerne dele din Madlog med andre, er der også mulighed for at gøre det. Det vil sige, at der er mulighed for at køre et forløb sammen med andre, og I kan sammen styre jeres kalorieforbrug, jeres indtag af kalorier, og hvor meget i har motioneret.

Jeg ved at vi har haft gode resultater med Madlog herhjemme, og derfor vil jeg også anbefale det til andre, der gerne vil have en endnu bedre styring med deres indtag af kalorier. Vi startede bare med gule post-its, og det var et eller andet sted bare ikke godt nok – nu er det blevet Madlog – fordi vi ved det virker, og passer super godt til 5:2 Faste.

Read more…

Kære dagbog

Kære dagbog

Jeg har i dag brugt en del tid på at studere andre indlæg omkring 5:2 og hvad der ellers er blevet udgivet af 5:2 Faste ting. Der kom i denne uge i Familie Journalen et lille ekstra hæfte med, der udelukkende omhandlede 5:2 Faste, hvor det mere eller mindre er lagt op til kun at være en slankekur.

Det kan jeg ikke helt forstå kære dagbog – for mig, er det så meget mere end det, det er ved at blive en god radikal livsstilsændring, hvor det handler om at tænke mere over flere andre aspekter af livet også. Det synes jeg er sundt at gøre, og når du kigger på hvad andre har fået af resultater med 5:2 Faste, er der også langt flere, som netop beskriver det som livsstilsændringer og ikke bare endnu en slankekur.

For mig handler det altså om, at du har taget tyren ved hornene, og ønsker at ændre på hele dit liv, eller det er gået op for mig, at det er hvad jeg er i gang med. Der er sket så mange ting de sidste år, at jeg først nu har haft tid til at ræsonnere over det, og det må siges at være et rigtigt godt tidspunkt.

Den ene fastedag tager den anden, og det kan mærkes hvordan kiloene stiller og roligt forsvinder fra kroppen, og når der så samtidig også er blevet prioriteret lidt mere sund tid, det vil sige gåture med og uden børn, familieture i skoven, der ikke ligger mere end 200 meter væk, og en gang i mellem træning i et fitnesscenter, så peger alt i den rigtige retning.

Kære dagbog, håber du følger godt med i hvad der kommer til at ske, hvorfor det er jeg rykker så meget igennem, og hvorfor jeg bruger så meget tid sammen med dig og sundfaste her – fordi jeg er blevet fanget af 5:2 Faste, og de muligheder det giver en.

Det er en behagelig fornemmelse at tage endnu en fastedag og vide at det er den rigtige vej det går. Det er godt at smage lidt ekstra lækkert mad, når du har mulighed for at gøre det, og det er en udsøgt fornøjelse at følge med i hvad der sker for andre, der også har valgt at arbejde med 5:2 Faste.

Det var bare lige hvad jeg havde behov for at komme ud med nu, det har fyldt lidt i de sidste dage, og så er det godt at få luft for det – har jeg ladet mig fortælle.

Read more…

Træk stikket og nyd en fastedag

I en verden hvor alt skal gå hurtigere og hurtigere, er det faktisk sundt nogle gange at koble helt ud af systemet og tage en dag, der ikke er lige som alle de andre. Hvordan det kan passe ind i 5:2 Faste, er hvad du vil finde ud af ved at læse med her. Der kommer et par gode tips, et par tricks og andet jeg selv har oplevet, når jeg har gjort det.

Tænk dig at trække stikket fra morgenstunden, hvor du har mulighed for at sove længe – det er ikke tit det sker, men når det gør, så husk at nyd det ekstra meget. Det giver så også en sen morgenmad, og det er lige netop her en af fordelene er, for du kan sagtens lave en fastedag i 5:2 Faste, når du trækker stikket du.

Den sene morgenmad og kombinerede frokost kan sagtens være på ca. 200 kalorier, og måske mere alt efter hvem du er, og så har du som mand stadigvæk 400 kalorier tilbage til resten af dagen, og som kvinde ca. 300 kalorier tilbage. Vælger du at kaste dig i lag med en fordybelsesopgave, vil der være masser af plads til gulerødder, radiser eller andre kaloriefattige grøntsager.

Du kan også vælge at kaste et par film på, læse en bog eller gøre andre lignende ting, det kommer alt sammen an på hvad der passer dig bedst, også i forhold til at du vælger at trække stikket ud, og nyde den verden du er født i.

Tro på det – så sker det

Det handler meget om at tro på tingene, og tror du på en dag, hvor du kan trække stikket helt ud, så kommer det også til at ske. Det er uden tvivl en helt fantastisk fornemmelse, og det giver dig fint mulighed for at lave en fastedag i 5:2 Faste. Jeg har prøvet det et par gange, og selv om der ofte er meget travlt i forhold til mine tidligere beskrivelser herinde, så er det netop ekstra sundt for mig at gøre det – synes jeg selv.

Jeg er nu kommet et godt stykke ind i hvad man kan kalde en god rytme i forbindelse med 5:2 Faste, og det giver mig mulighed for at have overskud til at skrive dette på en fastedag. Jeg er ved at blive glad for mine fastedage, for jeg tvinger mig selv til at være endnu mere konsekvent end jeg normalt er – og det er god læring.

Når jeg kan nyde det – er der helt sikkert også andre, der har gode fastedage. Correct me if i’m wrong.

Read more…

Fastedag - once again

Der er ikke noget som en god fastedag, hvor man bare føler at tiden flyver for en, og en af dem har jeg haft i dag. Jeg skriver dette indlæg, for at fortælle jer andre, at det altså sagtens kan lade sig gøre, også uden at det føles slemt på noget tidspunkt overhovedet. Er du selv i tvivl, er det altså bare at komme i gang, for du kommer til at opleve hvordan vægten bliver sjovere og sjovere at stå op på.

Når du som jeg ikke har trænet ordentligt i en lang periode, og bare har ladet stå til med vægten, fordi madindtaget bare har været masser af chokolade og alt muligt andet usundt, er det fedt at se resultaterne med vægten. På nuværende tidspunkt i dag, er der indtaget lige godt 200 kalorier, og klokken er på vej mod de 18.00.

Jeg har ikke følt meget skidt tilpas på et eneste tidspunkt endnu, og det er simpelthen en så positiv oplevelse, at jeg bliver nødt til at skrive om det her. Jeg har arbejdet en del af dagen med en opgave til en kunde, og den er nu ved at være færdig, her er der blevet indtaget 30 gram gulerødder og ca. 1 liter vand over 4 timer.

Der er også kommet en enkel lille isvaffel ned – en vaffel til is hvor der ca. er 35 kalorier i – som var rent guf. Det tog mig lang tid at indtage den, for den blev delt over i mange mindre bidder – og det var som jeg skrev tidligere – rent guf.

Prøv det nu selv

Nu er det snart aftensmad der skal laves, og jeg ved at kæresten har udset sig en kaloriefattig omelet, jeg tror på bliver rigtig god. Hun er lidt af en magiker med maden, specielt når det er weekend, og vi har mulighed for at kræse lidt ekstra om det, så jeg glæder mig allerede og ser meget frem mod aftensmaden.

Er du ikke selv kommet i gang endnu, er der ikke nogen grund til at vente, for det bliver en stor succes for dig. Du kan hurtigt mærke forskellen på vægten, og når du så kommer til at måle din livvidde og lignende, vil du også kunne opleve en forskel der.

Hvad venter du på

Du ved nu, at der ingen grund er til at vente med at starte på 5:2 Faste – og kommer du til at nyde fastedagene lige så meget som mig, er der virkelig noget at se frem til. Det bliver gode oplevelser, en vægt der har pil nedad og spændende mad, som du vil nyde ekstra meget. 

Start NU.

Read more…

Fokuspunkter og 5:2 Faste

Når du er i gang med 5:2 Faste, er der nogle holdepunkter som kan blive ved med at bevare dit fokus, og gøre at du fortsat vil tabe dig efter de første kilo er røget af. Det handler om at have nogle enkelte fokuspunkter, som gør det let for dig at bevare overblikket, og hele tiden kunne se resultater.

Det skal ikke være meget mere end 3-5 punkter der er behov for, og jeg vil i denne artikel have fokus på 3 punkter,  der har haft god virkning her i familien. Vi er som bekendt 2 i husstanden, der er godt i gang med 5:2 Faste, og jeg har sammen med kæresten kommet frem til hvilke punkter, der har fungeret godt for os.

De 3 fokuspunkter

Når du er i gang med en livsstilsændring, kan der nogle gange ske det, at fokus bliver tabt undervejs, og det er der ingen grund til, for med 5:2 Faste, er det en livsstilsændring du vil blive glad for resten af livet, du er i gang med.

Du finder lige her 3 fokuspunkter, der har været med til at holde gejsten oppe her, og fortsat gør det. Jeg har aldrig haft det let med slankekure og lignende, men med 5:2 Faste er det bare noget helt andet – og derfor er jeg også sikker på, at der vil være noget at hente i det for dig.

  • Vægten er selvfølgelig et af fokuspunkterne, og når du kigger på det gennemsnitlige vægttab, er det ca. 500 gram om ugen, for dem der er i gang med 5:2 Faste. Det er op til dig selv om det skal være mere eller mindre – for træner du mere ved siden af, og holder du godt øje med kalorierne de andre dage, hvor du ikke skal faste, vil du helt sikkert komme til at tabe dig mere. Sæt dig nogle delmål med vægten, og gå efter hvad du føler er realistisk.
  • Livvidden er et andet godt fokuspunkt, for jo mere du kommer i gang med 5:2 Faste, jo mere synligt vil det blive, at du nu har tabt dig. Når du taber dig, har maven det også med at skrumpe ind igen, og det kan måles på livvidden. Skriv det op for hver gang du måler dig, og livvidden vil jeg anbefale at måle 1 gang om måneden.
  • Belønning for opnåede mål er også en ting, der kan få mange til at holde fokus, og med konkurrencegenet godt fremme, er det bestemt noget jeg har brugt. Det gør en stor forskel at vide, at der står et eller andet du har brug for, eller kan forkæle dig selv med, når du når det er og det mål – sæt igen nogle realistiske mål, og oplev hvor stor glæden er ved at nå dem.

Med de 3 fokuspunkter, er der nu endnu større chance for, at du får succes med 5:2 Faste – så kom i gang allerede i dag.

Read more…

Når du går i gang med dine fastedage, er det vigtigt at du ikke vælger 2 dage i træk, for det har aldrig været meningen med denne form for livsstilsændring. Det handler om at vælge 2 dage i løbet af en uge, hvor du kan fokusere på mindre mad, og alligevel komme godt igennem dagen, selv når sultfølelsen lige vil strejfe dig – det er netop derfor navnet er 5:2 Faste.

Det har stor værdi, at du planlægger lidt ud i fremtiden, og at din omgangskreds, familie, kollegaer og venner ved hvornår du har fastedage. Det gør det lettere for alle parter, for der kan komme mindre perioder med irritation, netop på grund af sultfølelsen. 

Bliver det lettere at faste

Når du har været i gang i en periode med 5:2 Faste, vil det helt sikkert blive lettere for dig at faste, for så er kroppen blevet vænnet til det, og kan derfor meget bedre tage imod de valgte fastedage, uden at det påvirker dig på samme måde.

Du kan godt glæde dig, og du vil også opleve hvordan kreativiteten i forbindelse med madlavningen bliver bedre og bedre. Der findes efterhånden rigtig mange opskrifter på både nettet og offline. Offline har der efterhånden været tillæg til flere ugeblade og magasiner, hvor du med fordel kan finde nogle gode opskrifter.

Hvad betyder livsstilsændringen for dig

Der kan ske mange ting, når du laver en livsstilsændring, og derfor kan der komme til at ske rigtig meget i løbet af kort tid. Livsstilsændringen er ikke gennemført efter kort tid, der skal noget mere til – men tror du på det, og oplever du lige som jeg, et vægttab der bliver meget synlig.

Det kan komme til at give dig mere overskud i hverdagen – altså får du mere energi til at gøre de samme ting, og det vil faktisk kunne give en noget bedre nattesøvn når alt kommer til alt. Det er allerede 3 store ting du kan få ud af at starte på 5:2 Faste – og der er flere ting endnu.

Kroppen vil det også blive synlig på – for du kommer til at tabe dig, og det gør netop at du kan passe tøj, du ikke i en periode har haft på, fordi det lige har været stramt nok, det kan være du går hele størrelser ned i tøj, og det kan være du skal ud at have en helt ny garderobe – det er jo aldrig dårligt. 

Alt i alt er 5:2 Faste en god måde at sætte gang i et helt nyt kapitel i livet på.

Read more…

5.2 Fast Formula

I min iver efter at finde ud af mere og mere om 5:2 Faste, er der nu dukket noget helt nyt op, som jeg vil høre om nogle af jer andre har erfaring med. Det bliver kaldt 5:2 Fast Formula, og skulle være lidt af et vidundermiddel på fastedagene.

Jeg er i tvivl om at det kan købes i Danmark, da det umiddelbart kun er på engelske sider jeg kan finde det. Det indeholder en flydende drik, der skulle have alle de ting, der er nødvendige i løbet af en dag, og så skulle det samtidig give en stor og god mæthedsfornemmelse.

Jeg er som sagt yderst nysgerrig efter at høre fra nogle af jer andre, om det er noget i har gjort jer erfaringer med, eller om det slet ikke er noget i kender til. Det er jo altid interessant at høre om andres meninger, når man selv er dybt engageret i at holde fokus på 5:2 Faste.

Hurtigere vægttab 

Nu er det ikke et væddemål om at tabe flest kilo først, og så er det jo alligevel spændende, at der findes et flydende middel, der skulle gøre det lettere at håndtere fastedagene, og ende ud med et hurtigere vægttab som en god bonus. 

Nu er vægttabet jo ikke alt, for der følger også mange andre ting med, når du er i gang med at ændre din livsstil, og det er noget af det næste, jeg tror jeg kommer til at skrive om herinde, for kan allerede nu begynde at mærke effekten af at have været i gang i en god periode. Det handler simpelthen om mere velvære, mere overskud og flere oplevelser uden at gå død på det.

I den travle hverdag jeg har, hvor der med 4 børn, hus, fuldtidsarbejde og hobbyvirksomhed er nok at se til, er det altid godt at få mere overskud. Det er den ting jeg virkelig kan begynde at mærke nu, hvor 5:2 Faste kører for fulde drøn, og fastedagene er lettere og lettere at have med at gøre.

Dine fastedage – hvordan går de

Det bringer mig så til et andet punkt, hvor jeg godt kunne tænke mig at høre mere om dine fastedage, hvordan de går, og hvad du får tiden til at gå med på fastedagene. Det er altid godt at høre om andres fastedage, og som sagt, er der nogle af jer andre, som kender til 5:2 Fast Formula, så fortæl endelig om det.

Read more…

Når du sidder på Youtube og søger efter potentielle muligheder for at lære endnu mere om 5:2 Faste, finder du nogle gange rigtig smarte ting. Det viser denne video fra Kevin Partner - der er en hurtig gennemgang af den bog, Kevin også har lavet om emnet.

Den forklarer en del forskellige taktikker i forhold til hvordan du kan forholde til dig at faste, hvad der er godt at gøre, og hvordan du gør det på en sund og god måde.

Den er virkelig de få minutter værd den varer, og giver dig endnu et skud inspiration til at starte med 5:2 Faste, eller at fortsætte med den, hvis motivationen er faldet en smule.

Husk det er en livsstilsændring du er i gang med, der kommer til at give dig gode resultater resten af livet, når du vælger at fortsætte med 5:2 Faste.

Read more…

Vil du gerne i gang med 5:2 Faste, får du lige her 5 gode grunde til at vælge den, så du bliver 100% overbevist, om at det er den rigtige måde at komme af med de overflødige kilo. Du bliver overrasket over nogle af grundene, og kommer helt sikkert også til at sige nemlig ja, hvis du allerede er i gang med at tabe dig.

De 5 grunde

  • Du har i 5 ud af 7 dage mulighed for at spise det mad du godt kan lide, og derfor skal du heller ikke bruge særlig meget tid på at tænke over hvad du kan spise og ikke spise. Du har altså mulighed for at spise din yndlingsmad i en stor del af tiden – jeg kender ikke umiddelbart andre slankekure eller lignende, hvor det kan lade sig gøre. 
  • 5:2 Faste er meget fleksibel, og giver dig mulighed for at tilpasse din fastedage til den livsstil du nu har. Uanset om du er aktiv, knap så aktiv, har meget tid i overskud, eller har mindre tid i overskud, vil der være mulighed for at bruge 5:2 Faste. Det er der heller ikke rigtig andre kure, der giver dig mulighed for at være.
  • Den passer til både mænd og kvinder, og derfor er den let at tilpasse til jer, som gerne vil prøve at gøre noget sammen, uden at det kommer til at gå udover kvaliteten af kuren og lignende. Når i er flere der går på 5:2 Faste sammen, er der også god mulighed for sparring, inspiration og lignende, hvilket blot er med til at styrke hele forløbet med 5:2 Faste.
  • Nogle føler helt klart, at de bliver skarpere i hovedet og kroppen, og får mere af den rigtige mad, når de vælger at starte på 5:2 Faste. Det er med til at øge lysten til at dyrke motion, og gøre det rigtige, i stedet for blot at smide sig på sofaen, når arbejdsdagen er ovre.
  • Du kommer i gang med et vægttab, der ikke lader dig smide 10 kilo på en uge, men vil lade dig tabe kiloene stille og roligt. Ifølge flere undersøgelser, er det gennemsnitlige vægttab ca. ½ kilo på uge, altså 500 gram pr. uge – for dem der er i gang med 5:2 Faste.

Kom derfor i gang allerede i dag med at tage hul på 5:2 Faste, og find du også ud af hvor god en kur det er – valget er dit – nu ved du blot hvorfor du skal komme i gang.

Read more…

5:2 Faste spreder sig

Der er ingen tvivl om at flere og flere danskere er ved at få øjnene op for 5:2 Faste, og de muligheder det giver dig. I den forløbne uge er blandt andet Familiejournalen kommet med et helt ekstra indlæg, som udelukkende fortæller om 5:2 Faste. Familiejournalen er et blad, der kommer ud til rigtig mange husstande, når det bliver købt, og der er mange som køber det – specielt kvinder i alderen +30.

Mon ikke det kommer til at give et ekstra skub af folk, der kan tale med om 5:2 Faste over den næste periode – det er jeg helt sikker på at det gør. Det er også på tide, at der er flere og flere som får øjnene op for de fortræffeligheder, der er ved denne kur. Selvfølgelig kan det være hårdt at faste på en meget travl dag – hvor stressniveauet lige er på sit højeste – så er det jo godt at vide, at det kun er den ene dag, og at du den efterfølgende dag kan spise almindeligt igen.

Er der nogle af jer, der har gjort jer erfaringer med Familiejournalens indlæg, og er det værd at investere i, for at finde yderligere inspiration til sin madlavning på fastedagene? Jeg har nemlig overvejet at købe bladet alene på den baggrund, at der var det her ekstra indlæg med.

Jeg kunne vildt godt tænke mig at høre fra flere af jer andre herinde, hvad det er i finder af mad, hvordan i bliver ved med at finde på inspiration til maden, og hvor forskelligt mad i laver på fastedagene.

Der er ingen tvivl om at det vil komme til at give en del at kunne sparre med hinanden. Bare det at vi er 2 her i husstanden, der er i  gang med 5:2 Faste, er med til at give en helt masse inspiration og sparring. Specielt når den ene måske er ved at køre en lille smule fast i det, for her er det virkelig godt at have en at sparre med.

Hjælp til selvhjælp

Med de muligheder vi har for at give hinanden inspiration med madlavning, holde hinanden op på hvad det er vi i gang med, og hvorfor det er godt at bruge 5:2 Faste, er jeg sikker på at vi alle er med til at lave hjælp til selvhjælp.

Vil du være med herinde, er du mere end velkommen med en kommentar, og jeg glæder mig til at høre din historie om 5:2 Faste. 

Read more…

Når du går i gang med 5:2 Faste, er der ofte en lille spire, der skal vokse sig større og større. Den lille spire er godt at få til at gro – og for at gøre det endnu tydeligere, så er spiren i mit eksempel, det at tælle kalorier.

Der er mange grunde til at tælle kalorier, også selv på dage som ikke er fastedage. Det giver dig nemlig et godt overblik, og er med til at sætte vægttabet yderligere i gang. Når du er over de første fastedage har fået styr på antal af kalorier på det du spiser, er det ikke til at lade være med tælle dem på alle andre madvarer selv om det ikke er fastedag.

5:2 Faste betyder, som du sikkert allerede ved, at du skal faste i 2 dage om ugen, og ellers spise almindeligt i de resterende dage. Det at spise almindeligt kan faktisk betyde noget helt forskelligt alt efter hvem du spørger. For ham den overvægtige på et godt stykke over 100 kilo, er det at spise almindeligt, helt sikkert noget andet, end hende den buttede på lige over 80 kilo. 

Showet starter – tæl kalorierne

Uanset hvem du er, kan det lade sig gøre at komme i gang med 5:2 Faste, og så er det showet starter. Når du først er gået i gang med at tælle kalorier på fastedagene, er det ikke til at lade være med at gøre igen. Lidt hovedregning kan ofte være nok til at regne antallet af kalorier ud, og så er det ofte let at finde tabeller på nettet eller i bøger, der viser hvor mange kalorier, der er pr. 100 gram, i alt lige fra råvarer til slik.

Det er op til dig selv, om det får dig til at spise anderledes, også når det ikke er fastedage, en ting er dog sikkert – det kan helt sikkert være med til at gøre en endnu større forskel for dit vægttab, når du gerne vil i gang med at tabe dig.

Prøv at gøre det en gang imellem, tæl kalorierne, også selv om du ikke har en fastedag, og find ud af hvor mange kalorier du indtager i løbet af en dag. Det kan være sjovt at finde ud af om du rammer præcis på det tal, der efter alle foreskrifter er sundt at indtage, eller om du indtager under eller mere.

En ting er helt sikkert – du kommer helt sikkert til at prøve det når du kommer i gang med 5:2 Faste – det er slet ikke til at lade være.

Read more…

Her kommer lige et udpluk af en fastedag, hvor jeg i skrivende stund stadigvæk har 100 kalorier tilbage at spise for – og lige om lidt skal jeg forkæle mig selv med en lille late night snack – bare fordi jeg kan.

Der er forskellige meninger om hvor klogt det er at spise, så sent om aftenen, og der kan sagtens være noget om det, men med et indtag på kun 500 kalorier indtil videre i dag, er der grund til at forkæle sig selv lidt inden sengen skal findes.

Jeg sidder her kl. 22.45 og er ikke sulten, for jeg har egentlig spist helt godt i dag, og det er en nydelse endnu engang at have gjort det, for det har du rig mulighed for under en fastedag i 5:2 Faste. Det handler blot om at gribe det rigtigt an, føle du bliver mæt, og drikke lidt ekstra af væske, der er gratis at drikke.

Hvad har jeg fået at spise i dag

Morgenen startede sent – da jeg lige holder et par feriedage fra mit fuldtidsarbejde – og det gjorde at vi først spiste en sen morgenmad kl. 11.15. Her blev det til 2 kanelknækbrød og 50 gram laks – der i alt gav mig 200 kalorier. Jeg følte mig godt mæt i et par timer, og begyndte så at drikke lidt ekstra vand for at holde mig godt kørende, samtidig med jeg havde nok at lave med mine små børn.

Jeg var kort i Ikea, hvor jeg fik en lille bid af en twix – det var lige 25 kalorier mere ned i maven, uden at få noget ud af det – nok dagens dummeste kalorieindtag – men når det ikke er flere, gør det ikke så meget.

Til sen frokost – ca. kl. 16.00 fik jeg 190 gram skyr, 5 gram havregryn og 1 gram sødemiddel, hvilket i alt giver 125 kalorier. Det betyder at dagens indtag af kalorier før jeg fik aftensmad udgjorde 350 kalorier – og ud af i alt 600 kalorier, havde jeg nu 250 kalorier tilbage.

Aftensmaden bestod i dag af kogt torsk, salat af rødkål, iceberg og champignon, samt lidt tzatziki lavet af skyr og agurk. I alt en ret, der har givet mig 150 kalorier mere, og derfor har jeg stadigvæk 100 kalorier tilbage jeg kan sidde og nyde efter jeg er færdig med at skrive dette indlæg.

Jeg kan kun sige 1 ting – kom selv i gang med 5:2 Faste, du bliver bidt af det, og det kan ses på vægten.

Read more…

Lille introduktion - 5:2 Faste er godt

Der har været lidt stille mellem jul og nytår, og det har der simpelthen fordi, der har været så meget at se til, at bloggen her er blevet nedprioriteret, og det vil jeg gerne undskylde lidt for.

Jeg har heller ikke for introduceret mig selv ordentligt herinde endnu, hvilket jeg gerne vil bruge lidt tid på i dette indlæg, for at I andre kan være med til at fornemme, hvor lidt der skal til, for at starte på 5:2 Faste. 

Jeg hedder som sagt Carsten, er fra Nordjylland, og er til dagligt key account manager i en online markedsføringsvirksomhed i stor vækst. Ved siden af har jeg egen hobby virksomhed, hvor jeg skriver en række tekster til det online medie – og derfor var det også let for mig at komme i gang her på 5:2 Faste med egne erfaringer, og hvad jeg ellers finder rundt om på nettet.

5:2 Faste er jeg blevet introduceret til via nettet, da jeg var kommet til et sted i livet, hvor vægten havde fået styringen i dagligdagen, og den er jeg heldigvis på vej væk fra igen, hvilket jeg er meget glad for. Når du både har din egen hobbyvirksomhed og arbejder fuld tid i en travl virksomhed, er der ikke altid det store overskud til at træne meget og lave alt for meget om på hverdagen.

Jeg bor sammen med en kæreste og vi har sammen 4 børn, så der er altid gang i den. 2 af børnene går i skole, og de mindste 2 begge i dagplejealderen. Det giver altså en meget travl hverdag, hvor der altid er noget at se til, og derfor fandt jeg sammen med min kæreste ud af, at det med 5:2 Faste var noget vi begge kunne finde ud af, og det at vi gør det sammen, er helt sikkert med til at styrke hele oplevelsen af hvor god 5:2 Faste er.

Den travle hverdag

Når du har en travl hverdag, er der som regel ikke så mange muligheder for at gøre alt for meget ud af en kur, eller bruge alt for mange timer på træning – det er selvfølgelig et spørgsmål om prioritering – dog har jeg valgt børnene frem for træningen, så jeg har tid til at være sammen med dem.

Nu har jeg været i gang med 5:2 Fast i en periode, og det er gået godt hele vejen igennem – og resultaterne begynder også at være synlige nu. Det går ikke ret meget ud over hverdagen, og de 2 fastedage om ugen, gør at vi har mulighed for at blive ved med at holde det.

Det var lidt mere om hvem jeg er, og hvorfor jeg har valgt 5:2 Faste – hvordan ser i andre på det

Read more…

5:2 Faste - vi nyder det her i familien

Når du først kommer i gang med 5:2 Faste, er der ikke noget som hindrer dig i at blive mere kreativ og gå mere op i din mad, uden at det nødvendigvis tager meget mere tid end almindeligt. Det er sjovt at finde ud af at, at du lige præcis må spise 3 chokoladekringler mere fra Toms chokolader, eller må tage en ekstra portion af noget skyr eller lignende.

Når du først har fastet nogle gange, er der altid sjovt at se hvor meget du kan blive kreativ, have det sjovt med det, og finde ud af nye spændende retter, hvor der ikke er ret mange kalorier i, i forhold til det hvad du må spise. Gør du det til en ”leg” vil du opleve hvor meget sjov du kan få ud af det.

Tager du din partner med i det, er i 2 om at lave alt det sjove, og det kan virkelig bringe kreativiteten op på et helt nyt niveau, hvor i sammen finder ud af hvor mange kalorier, der er i maden, hvor i retter til i forhold til opskrifterne, laver nogle helt nye retter, og sammen finder ud af hvor let det er at tabe sig med 5:2 Faste.

Hvad koster det

Når du kigger på 5:2 Faste isoleret set, er det op til dig hvor meget det skal koste ekstra, og om det overhovedet bliver ekstra, når du mellem 8-10 dage om måneden skal faste. For her kommer du ikke til at købe lidt ekstra guf på vej hjem, eller laver et eller andet impulskøb når du er ude at handle dagligvarer.

1 liter skyr koster ikke mere end et stort stykke chokolade, og så er du faktisk dækket meget godt ind på mange områder. For det kan bruges til utroligt meget i madlavningen, og på utrolig mange forskellige områder.

Jeg ved at skyr bliver nævnt mange gange – men det er altså lidt af et vidundermiddel her i familien når vi har fastedag. Jeg kommer aldrig nogensinde til at fortryde at jeg startede på 5:2 Faste, og ved at kæresten har det helt på samme måde.

Du fortryder kun at du ikke startede tidligere med 5:2 Faste, for det giver dig et godt vægttab, tager ikke mere end et par gange om ugen, og du vil alligevel have mulighed for at spise mellem 3-5 retter mad om dagen, alt efter hvordan du bærer dig ad.

Glæd dig – vi er glade for det her.

Read more…

Intermittent fasting

Når du finder et af de engelske udtryk for 5:2 Faste, er der også mulighed for at finde mere læsestof om 5:2 Faste. Det kan give dig en række af nye opskrifter, give dig ny inspiration og gøre at du har mulighed for at komme endnu bedre omkring dine muligheder for at lave en livsstilsændring.

Der er flere større undersøgelser, som viser at 5:2 Faste er en god måde at gøre tingene på, og jo mere du læser om det på engelsk, jo mere kan du komme i dybden med den bestemte måde at gøre tingene på. Vil du gerne komme endnu mere ud over stepperne, og opleve den forskel denne måde at lave livsstilsændring på, kan give dig – så læs endelig mere end bare de danske bøger.

På en af de engelske sider, er der skrevet nedenstående, som jeg selvfølgelig citerer lige her fra http://thefastdiet.co.uk

Since you are only fasting for two days of your choice each week, and eating normally on the other five days, there is always something new and tasty on the near horizon. In short, it’s easy to comply with a regime that only asks you to restrict your calorie intake occasionally. It recalibrates the diet equation, and stacks the odds in your favour.Bear in mind that the programme is designed as a well-signposted path towards a longer, healthier life; weight loss is simply a happy adjunct to all of that. ”

Oversætter du det til dansk, vil det være noget i stil med: Når du kun faster 2 dage om ugen, og det er dit eget valg hvilke dage det skal være, og du så ellers kan spise normalt de 5 andre dage, så er der altid nyt og spændende mad at finde. Det et lettere at arbejde med en ”kur” hvor du jævnligt skal regulere dit kalorieindtag, og det giver gode odds til dig. Husk nu på – at 5:2 Faste er den gode start på en lang og varig livsstilsændring, hvor du kan opleve et godt vægttab – det er en god start. 

Hvor vil jeg hen med det

Det er så rigtigt som det står – det er din start på et nyt liv, det er med gode odds, for det er kun 2 dage om ugen, og du kan altid finde nyt og spændende mad at blive inspireret af. Kom derfor i gang med 5:2 Faste allerede i dag – du kommer ikke til at fortryde det på et eneste tidspunkt.

Read more…

Glykæmisk Indeks – også kaldet GI

Der er bestemte faktorer som er vigtigere at have styr på end andre, når du gerne vil sikre dig en succesfuld livstilsændring. Når du kigger på 5:2 Faste, er det vigtigt at have styr på en ting om det Glykæmiske Indeks, der fremover blot bliver kaldt GI.

GI viser den stigning, der er i blodsukkeret 0-2 timer efter du har spist en fødevare med 50 gram kulhydrat. Nu vi er i juletiden, har du helt sikkert prøvet at spise lidt slik, der giver en hurtig stigning i GI, og så har du måske spist lidt mindre af fuldkornsbrød, bønner og andre fiberholdige madvarer, der har et lavere GI.

Sammensætning af måltiderne

Når du er i gang med 5:2 Faste, og generelt, er det vigtigt at du laver mad, hvor det meste af indholdet har et lavt GI. Det skal gerne være under 55 GI – for her er det sundt mad, fiberholdigt mad, og alle de rigtige råvarer du bruger.

En mulighed du har, når du starter med 5:2 Faste, er at bruge lidt tid på at læse op på GI, og hvilke muligheder det giver dig. Det kan være med til at sætte endnu mere skub i din livsstilsændring, og så bliver du også meget bedre med venner med din mad. For det kan være helt essentielt at have styr på maden, for derved hurtigere at opleve større vægttab.

5:2 Faste – 2 fastedage – venner med maden

På dine 2 fastedage er det vigtigt at være rigtig gode venner med maden. Grunden til dette er de max 600 kalorier du som mand må indtage, og 500 kalorier hvis du er kvinde. Det er vigtigt at du bliver så gode venner med maden, at du stadigvæk kan finde lækre retter, som ikke indeholder flere kalorier end godt er.

Det kan sagtens lade sig gøre – det handler om at bruge lidt ekstra tid i køkkenet, nogle gange ikke mere end 5-10 minutter end ellers. For når du bruger din fantasi, og sammensætter maden, så kalorierne ikke bliver mere end ca. 200 – er der mange lækre retter at lave.

Du har blandt andet mulighed for at finde en række af retterne i bogen af Philip Løvland, hvor du kan finde pizza, kyllingeretter og mange anderledes og spændende retter, som alle opfylder de krav, der er til et godt mættende måltid mad.

Giv dig selv mulighederne for en ændring i livet, der kommer til at give genlyd – start med dit vægttab allerede i dag – 5:2 Faste et godt valg.

Read more…

Juletiden og fastedage

Nu nærmer julen sig med hastige skridt, og har du planlagt din næste uge, så det stadigvæk kan lade sig gøre at faste? Det kan være svært i denne søde juletid, hvor der flere dage i træk kan være regulere ædegilder på vej. Er du klar til det, er du også klar til at faste, så du får fuldt udnytte af 5:2 Faste i denne periode også.

Der er jo ingen som tvinger dig til at spise igennem alle dagene, så husk at stoppe op i god tid, og smag lidt af det hele med små portioner og stop i god tid med slikket, så du ikke bliver helt proppet op med det. Med de mange fristelser i julen, kan det være svært, så det kan sagtens kræve lidt viljestyrke, at komme godt igennem dagene.

Din viljestyrke kan blive mange kilo værd

Når du skal igennem den søde juletid, er der ingen tvivl om, at det er den søde tid du også er på vej igennem. Her kan du virkelig være med til at gøre en forskel for dig selv i stor stil, specielt når du formår at bruge din viljestyrke rigtigt. Der vil konstant være fristelser, og formår du at modstå dem, vil du hurtigt mærke et par ekstra kilo ryge af.

På lang sigt kan det være med til at gøre en stor forskel i 5:2 Faste, at du også viser viljestyrke, for det er jo ikke det eneste tidspunkt på året, hvor du har mulighed for at blive fristet. Der er også andre tidspunkter end lige julen, hvor der er mange søde fristelser – så brug din viljestyrke positivt, og husk at det altid kan ses på vægten.

5:2 Faste – godt igennem julen

Der er alle muligheder for at komme godt igennem julen, for det er kun 2 ud af 7 dage du skal faste, og mon ikke der er et par dage, hvor vejret skal trækkes dybt ind, og du kan slappe af, uden at skulle tænke på alt for meget.

Det er muligt her, og der er ellers 3-4 dage, hvor den står på julefrokoster og alt det andet. Der skal være plads til din fastedage, for det er dig, der skal have kontrol over dit liv. Start med at gøre en forskel, planlæg din fastedage, og kom så godt igennem julen – jeg er sikker på at du kan klare det.

Read more…

Mæthed og måltider på fastedagen

Når du skal i gang med en fastedag, er der mulighed for som mand at indtage 600 kalorier og som kvinde 500 kalorier. Her kan det være vigtigt at tage udgangspunkt i hvordan dagen er planlagt, så du hele tiden føler en god fornemmelse i maven. Det kan være svært at ramme plet de første par gange, men opgiv ikke, for du lærer hurtigt at gøre det – så du kommer til at nyde dine fastedage.

Det kan være meget forskelligt fra person til person, hvordan du ønsker at spise i løbet af en fastedag på 5:2 Faste. Det handler meget om dig, hvad du kan lave af vaner for dig selv, og hvordan du føler dig bedst tilpas. Der er derfor ingen facitliste for hvordan du skal spise – det vigtigste er hele tiden at have en fornemmelse af, at du ikke går rundt og er konstant sulten.

Spis mad – god mættende fornemmelse 

Der kan være mange måder at gøre det på, og jeg har prøvet et par forskellige ting, som kan være med til at give dig inspiration i forhold til 5:2 Faste. Det vigtigste er at komme godt i gang fra morgenstunden, specielt hvis det er en arbejdsdag du vælger at faste på. Har du mulighed for at indtage 100-150 kalorier om morgenen, er du godt i gang.

En god start på dagen, der også giver en god mæthedsfornemmelse er SKYR – der er et mælkeprodukt. Der er ikke specielt mange kalorier i det, så du kan godt få en god portion til morgen, og føle at du godt mæt til op midt på dagen. Her kan du så vælge igen at spise lidt SKYR.

Når du når frem til aftenstid, er det vigtigt at du tilbereder noget godt mad, og der er mange muligheder for at finde en god anretning, der ikke giver alt for mange kalorier. Det kan blandt andet være retter med kylling, salatpizza lavet på den rigtige bund, omelet og mange andre. Det kræver lidt ekstra tid i køkkenet, men når du begynder at se vægten falde, så betyder de 5-10 minutter ekstra i køkkenet ikke noget.

Den ”fede” fornemmelse

Der er ingen tvivl om at du vil komme til at opleve et vægttab, og glæde dig til aftensmaden, når du har fastedage i 5:2 Faste. Jeg er virkelig begyndt at glæde mig til aftensmaden, og de oplevelser den er med til at give – kom selv i gang – du kommer ikke til at fortryde det.

Read more…

Døgnrytme og 5:2 Faste

Når du gerne vil i gang med at tabe dig, og du har valgt 5:2 Faste, er det vigtigt at du lærer din døgnrytme godt at kende. Du har måske ikke tænkt så meget over det inden, men prøv at holde øje med hvornår du spiser, og hvor meget du spiser på de forskellige tidspunkter i løbet af dagen.

Det kan være med til at give dig en god viden om hvornår du skal indtage mad, der mætter godt uden at give dig alt for mange kalorier på de dage du skal faste. Det kan også være med til at gøre dine fastedage lettere, så det er faktisk hjælp til selvhjælp, at du forbereder dig lidt. Når du gør det, er der også meget større chance for, at 5:2 Faste bliver en stor succes for dig. 

Er du nattevagt, arbejder tidligt om morgenen eller noget helt tredje, er det også vigtigt at du er opmærksom på dette. Det kan nemlig også have indflydelse på hvordan du kommer godt igennem dine fastedage på 5:2 Fastekuren.

Erfaringer med forskellige arbejdstidspunkter

Der kan være stor forskel på, hvornår du som menneske fungerer bedst, og derfor findes der i dag også såkaldte A, B og C ”mennesker”. Det har noget at gøre med hvornår på døgnet du fungerer bedst, og er du bedst om morgenen er du et A-menneske. Det er ikke helt ved siden af at sige, at det danske samfund er indrettet mest efter A-mennesker.

Har du selv arbejde på andre tidspunkter, end de almindelige, og går de godt i spænd med din 5:2 Faste, vil det være meget interessant at høre om de erfaringer du har gjort dig. Ved selv at have et mere eller mindre almindeligt arbejde, er det let at få passet fastedage ind her, og planlægge ugen fornuftigt efter det. 

Kom i gang med at tabe dig – 5:2 Faste gør det lettere

Der bør være mulighed for at tilpasse 5:2 Faste til alle, uanset hvornår de arbejder, hvad de laver og efter hvad de ønsker. Der er gode erfaringer her,  hvor der er godt gang i 5:2 Faste, så vil du gerne selv i gang, er det absolut kun at anbefale.

Find ud af hvor let det er, hvor hurtigt du kan komme i gang, og husk så at planlægge dine fastedage, så de bliver en succes. Der er mange andre som har gjort det før dig, så du kan helt sikkert også.

Read more…

Nyhedsbrev

Få automatisk information omkring 5:2 kuren direkte i din mailbox. Tilmeld dig her: Tilmeld nyhedsbrev

Sussi Robinson is now a member of Sund Faste
Sep 4
John Martin is now a member of Sund Faste
May 17
Jørn Severinsen posted a discussion
May 6
Jørn Severinsen is now a member of Sund Faste
May 6
Lisbeth Vienberg is now a member of Sund Faste
Apr 23
Susanne updated their profile
Apr 20
Susanne is now a member of Sund Faste
Apr 20
Lotte is now a member of Sund Faste
Mar 21
Susanne Nielsen is now a member of Sund Faste
Jan 24
Erik Olsen is now a member of Sund Faste
Jan 18
Liselotte Gadving is now a member of Sund Faste
Jan 16
Trine Kepler Bentzen and Vibeke Jensen joined Sund Faste
Jan 15
Poul John Knøsgaard is now a member of Sund Faste
Sep 13, 2016
Birgit Pagh is now a member of Sund Faste
Aug 2, 2016
Martin Stendahl Dyrhøj posted a blog post
Jul 21, 2016
Martin Stendahl Dyrhøj is now a member of Sund Faste
Jul 14, 2016
Louise Nalepa is now a member of Sund Faste
Jul 6, 2016
Bente is now a member of Sund Faste
Jun 28, 2016
Hanne is now a member of Sund Faste
Feb 28, 2016
Lucie hostrup is now a member of Sund Faste
Feb 3, 2016
More…