5:2 Fast Formula

I min iver efter at finde ud af mere og mere om 5:2 Faste, er der nu dukket noget helt nyt op, som jeg vil høre om nogle af jer andre har erfaring med.

Det bliver kaldt 5:2 Fast Formula, og skulle være lidt af et vidundermiddel på fastedagene.

Jeg er i tvivl om at det kan købes i Danmark, da det umiddelbart kun er på engelske sider jeg kan finde det. Det indeholder en flydende drik, der skulle have alle de ting, der er nødvendige i løbet af en dag, og så skulle det samtidig give en stor og god mæthedsfornemmelse.

Jeg er som sagt yderst nysgerrig efter at høre fra nogle af jer andre, om det er noget i har gjort jer erfaringer med, eller om det slet ikke er noget i kender til. Det er jo altid interessant at høre om andres meninger, når man selv er dybt engageret i at holde fokus på 5:2 Faste.

Hurtigere vægttab
Nu er det ikke et væddemål om at tabe flest kilo først, og så er det jo alligevel spændende, at der findes et flydende middel, der skulle gøre det lettere at håndtere fastedagene, og ende ud med et hurtigere vægttab som en god bonus.

Nu er vægttabet jo ikke alt, for der følger også mange andre ting med, når du er i gang med at ændre din livsstil, og det er noget af det næste, jeg tror jeg kommer til at skrive om herinde, for kan allerede nu begynde at mærke effekten af at have været i gang i en god periode. Det handler simpelthen om mere velvære, mere overskud og flere oplevelser uden at gå død på det.

I den travle hverdag jeg har, hvor der med 4 børn, hus, fuldtidsarbejde og hobbyvirksomhed er nok at se til, er det altid godt at få mere overskud. Det er den ting jeg virkelig kan begynde at mærke nu, hvor 5:2 Faste kører for fulde drøn, og fastedagene er lettere og lettere at have med at gøre.

Dine fastedage – hvordan går de?
Det bringer mig så til et andet punkt, hvor jeg godt kunne tænke mig at høre mere om dine fastedage, hvordan de går, og hvad du får tiden til at gå med på fastedagene. Det er altid godt at høre om andres fastedage, og som sagt, er der nogle af jer andre, som kender til 5:2 Fast Formula, så fortæl endelig om det.

Tags


comments powered by Disqus